elek

Elektronisk muskel stimulering?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hvis man ser på TV Shop eller lignende, vil man flere gange se sådan et Ab Belt, som påstår at kunne give en sixpack / flad mave, uden at gøre noget for det.

Men hvem stoler på noget som helst fra TV Shop?

Jeg vil så høre fra jer, hvad gør sådan et bælte og virker det faktisk? Har ikke set nogen af jeres artikler indeholde noget omkring det, og synes det er noget, som mange har godt af at vide, før de sidder med telefonen foran TV Shop. 

Svar:

Generelt er 99 % af det man ser i TV-SHOP en stor kommerciel løgnehistorie. De bælter du snakker om, fungerer efter det man kalder EMS, eller elektronisk muskelstimulering. EMS bruges rent faktisk af fysioterapeuter og andet sundhedspersonale, i forbindelse med genoptræning af skadede muskler. Det vil også have en stimulerende virkning på folk med meget ringe muskelstyrke. Det kunne eksempelvis være patienter som er svækket efter at have været sengeliggende i lang tid. Men at det skulle være decideret muskelopbyggende, og i en sådan grad, at man skulle få både større muskler og six-pack af det er noget vås. De folk som de anvender i denne typer reklamer har aldrig nogensinde brugt produktet. De har opbygget deres muskler og deres veltrænede krop på traditionel vis med hård og tung vægttræning. De bliver bare betalt for at tale varmt om produktet.