kosttilskudsprint

Hvor mange proteinpulver shakes dagligt?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab, 

Jeg træner 4 – 5 gange ugentlig. Jeg drikker proteinpulver på træningsdage lige før og lige efter træning, men jeg har fået fortalt, at jeg også burde tage det inden jeg går i seng på træningsdage. Desuden har jeg fået fortalt, at jeg også burde drikke proteinpulver de dage hvor jeg ikke træner. Ligger der noget i de to ting?

Svar:

Det er helt individuelt, hvor mange proteinshakes man vil supplere med dagligt. I bund og grund afhænger det jo af hvordan din diæt ser ud. En proteinshake efter træning er prioritet nummer 1. Ikke kun fordi du har brug for protein her, men fordi det protein du indtager via en proteinshake, typisk fordøjes og optages meget hurtigt. Den resterende del af tiden afhænger det af om du kan få dækket dit proteinbehov via kosten. Hvis du ikke har problemer med at få i omegnen af 2 gram protein pr. kg legemsvægt, via kosten, så er der jo i princippet ikke brug for flere proteinshakes. Du kan sagtens spise et proteinrigt måltid inden sengetid. Det behøver strengt talt ikke være en proteinshake.  Omvendt, så er det lettere og hurtigere, at indtage en proteinshake inden sengetid, sammenlignet med at skulle fortære en dåse tun i vand. Hvad angår ikke-træningsdage, så har du selvfølgelig også behov for protein der. Din krop vokser ikke kun på træningsdage. Men igen afhænger det af din kost. Hvis du er dækket ind via kosten, så behøver du ikke supplere med proteinshakes. Hvis det gør det lettere at få dækket dit proteinbehov, hvis du smider et par proteinpulver shakes ind, så er der heller ikke noget galt med dette. Så i sidste ende er det op til dig selv.