Screen Shot 2015-05-18 at 12.53.38

Smerter i knæet ved squat

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

 

Hej Bodylab,

Har trænet i snart 2 år nu, og begyndte at køre squat og dødløft for godt 1 år siden. Jeg har arbejdet meget med min teknik i begge øvelser, men er begyndt at få smerter i højre knæ, når jeg squatter. Jeg kører en blanding af styrkeløftssquat og olympisk squat, og synes egentlig min teknik er god nok. Har I et bud på hvad der kan være galt?

Svar:

Det er meget svært at tage stilling til hvad der kan være galt, uden en video af dit squat. Jeg kan dog godt give dig nogle pointers omkring hvad du skal holde høje med.

 
Selvom du synes din teknik er god nok, så kan der stadigvæk godt være små ting som gør at du får smerte. Det første du skal være opmærksom på er om dine hæle letter. Det behøver ikke være særligt meget, før det kan give problemer. Og her er det i øvrigt relevant at kigge på dit fodtøj. Folk som squatter i løbesko har ofte meget svært ved at se om deres hæl løfter. De kan have tyngdepunktet helt ude på tæerne, og rent visuelt letter hælen stort set ikke fordi den blød sål deformerer i den retning man placerer tyngdepunktet. Hvis man kørte squat med hård sål, så ville man se det med det samme. Og det kan være ekstremt hårdt for knæene, når man ikke holder tyngdepunktet henover hælen. En lettet hæl har den konsekvens, at belastningen på knæet forøges dramatisk.

 
Det andet du skal være opmærksom på, er om dine knæ bevæger sig korrekt henover dine fødder, når du går ned i knæ, eller eventuelt bevæger sig asymmetrisk. Hvis det ene knæ falder ind af, så kan det være en mulig forklaring på dit problem.

 
Så det er vigtigt, at du er opmærksom på dine fødder. Om hælen letter. Og for at holde tyngdepunktet henover hælen, så er det i øvrigt vigtigt, at stangen holdes henover tyngdepunktet. Hvis man ser dit squat fra siden, og trækker en streg fra stangen og ned til hælen, så bør stregen være tæt på 100 % vertikal. Hvis stangen ryger ud over tæerne, så flyttes tyngdepunktet til forfoden. Og samtidig belastes lænden også mere. Og så skal du være opmærksom på hvordan dine knæ ”tracker”. De skal bevæge sig hen over foden, og ikke falde hverken ind eller ud.

 
Dit problem kan selvfølgelig også skyldes faktorer som ikke har med din teknik at gøre. Det kan være en styrkeubalance i benet. Det kan være mobilitetsproblemer i benet. Det kan være patologiske forandringer i knæet. Der er mange forklaringer.

 
Hvis dit problem fortsætter, så bør du opsøge en læge, så du kan udelukke, at der er tale om en decideret skade.