arnoldpecs

Det bedste brystprogram?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab!

Nu vil jeg høre. Hvad er jeres definition på det bedste brysttræningsprogram? Hvilke øvelser bør indgå og hvor mange gentagelser osv. skal der tages. Kører et 2-split program og har 5-6 brystøvelser men opnår ikke et stort bryst. Har fået lidt markering men det er stadig et fladt bryst selvom jeg har trænet i lidt over 1 år.

Svar:

Der er ikke noget program som kan karakteriseres som ”det bedste”. En ting er dog sikker. Dit brystprogram er bestemt ikke optimalt. 5-6 brystøvelser i et 2-split program er alt, alt for meget. Det grænser næsten til at ville være for meget til et 6-split program, hvor brystet kun trænes 1 gange i ugen. Du har på ingen måde brug for så mange brystøvelser. Brystet kan sagtens trænes optimalt med 2-3 forskellige øvelser. Og det er også en meget mere passende mængde til et 2-split program. Det er en god ide, at køre med lidt forskellige rep ranges. Så et effektivt brystprogram til en 2-split fordeling kunne eksempelvis være:

Bænkpres 5 sæt x 5 reps

Incline dumbell presses 4 sæt x 6-8 reps

Hold fokus på at blive stærkere I dine øvelser. Bliver du stærkere, så vil du med stor sandsynlighed også blive større, hvis du vel at mærke spiser nok. Og det bringer mig til næste emne. Din kost. For det kunne være interessant at høre om du vokser generelt set, eller om det kun er dit bryst som ikke vokser. Man kunne godt mistænke, at du generelt set ikke taget på. Og hvis du ikke øger din kropsvægt, så er det forståeligt nok, at dit bryst ikke vokser. Hold dig til 2-3 gode solide basisøvelser, og fokusere på at blive stærkere i dem. Og indtag samtidig nok protein og kalorier til at kroppen har noget at vokse af, så du tager på. Så skal brystet nok vokse med tiden.

Relaterede artikler

10 tips til stærkere bænkpres

Stærkere i bænkpres anno 2012