untitled

Cardio træning før eller efter styrketræning?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab!

Nu begynder tiden hvor der skal cuttes så småt at nærme sig. I den sammenhæng har jeg læst jeres artikel “Sådan cutter du ned til sommer”. I den bliver der nævnt, at man helst skal dyrke sin cardio flere timer efter ens styrketrænings pas. Hvis man endelig vil lave det sammen bør man dyrke det inden, man begynder på vægtene.

Dog synes jeg at det tager en del energi, og gør derved at jeg ikke kan yde mit fulde når man så endelig skal i gang med styrketræningen. Derudover, så er der jo også skåret nogle carbs fra under cut hvilket, giver endnu lavere energi niveauer. Så mit spørgsmål lyder:

Vil det på nogen måde være optimalt, hvis jeg laver min 45 – 90 minutters styrketræning, og så indtager 20g protein og 20g hurtige kulhydrater. For dernæst at dyrke det cardio som man skal. Min teori er, at så har kroppen jo fået det den skal have i hvert fald for at komme sig efter styrketræningen. Hvis jeg så inden for 1 time efter min cardio session får et lille måltid med carbs og protein, vil det så være okay? Eller skal jeg bare stoppe med at pive, og dyrke det cardio inden? 

Svar:

Der er både fordele og ulemper ved begge løsninger. Det vil sige, uanset om man placerer det før eller efter vægttræning. Selvom den artikel du har læst anbefaler, at du placerer det inden vægttræningen, så vil det også have negative konsekvenser for kvaliteten af dit vægttræningspas, hvis din cardio træning er af en vis intensitet eller varighed. Og placerer du det efter vægttræningen, så vil det have en negativ effekt på restitutionen, og forværre den katabole effekt. Du kan dog som du selv er inde på minimere de negative effekter, hvis du tager en lille pause efter din vægttræning, hvor du får en shake med protein og hurtige kulhydrater. Begge løsninger kan fungere, hvis man tager sine forholdsregler. Det bedste er dog altid at holde sin cardio træning separat fra sin vægttræning hvis muligt. Enten ved at lave det tidligere eller senere på dagen. Men hvis det ikke er en realistisk mulighed, så kan du sagtens gøre som du selv foreslår.