whey100

Købe weightgainer eller proteinpulver?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab!

Jeg er lidt i tvivl hvad jeg skal bruge af weightgainer og protein pulver, og er i tvivl om forskellen på det. Der er jo ikke den store forskel på antal kcal pr. 100 gram.

Tænkte også lidt, hvad gør weightgainer godt for i forhold til bare at spise en skål havregryn hvor i der sådan set er lige så mange kcal i pr. 100 gram.

Svar: 

Nu skal du tænke på, at doseringen af proteinpulver og doseringen af weightgain pulver er forskellig. Hvor du for at få omkring 30 gram protein fra proteinpulver skal indtage 35 gram pulver, så skal du for weightgain pulvers vedkommende indtage 100 gram pulver. Så en proteinshake indeholder selvfølgelig langt færre kalorier end en shake weightgain pulver, selvom indholdet pr. 100 gram er identisk. Netop fordi doseringen er forskellig.

Du kan da sagtens spise dig til de kalorier, protein, kulhydrater osv. som en weightgain shake indeholder. Det samme gør sig jo i øvrigt gældende for proteinpulver. Du kan jo også spise dig til dit daglige behov for protein. Det gør det bare lettere at få dækket sit daglige behov for protein, hvis man supplerer med nogle proteinshakes. Det samme gør sig gældende for weightgain shakes. De er primært for folk som har svært ved at spise nok til at øge muskelmassen. Så weightgain pulver henvender sig primært til folk som har svært ved at skabe et kalorieoverskud via kosten alene.