muscles02

Vægttræning uden fokus på masse?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

Jeg har trænet i underkanten af et år nu. Jeg har haft udmærket fremgang både med hensyn til styrke og hypertrofi. Mit spørgsmål til jeg er så, hvordan i mener jeg bør tilrettelægge min træning hvis jeg ikke ønsker at vokse så meget mere. Grunden til mit ønske om at begrænse omfanget af hypertrofi er, at jeg løber meget, og helst ikke vil møde problemer med vægten i den forbindelse. 

Svar: 

I princippet skal svaret ikke findes i din træning. Om hvorvidt du øger din muskelvægt, handler mere om din kost end din træning. Du kan i realiteten godt følge et bodybuilding-program, og aldrig øge din muskelmasse, hvis din kost er rettet sådan ind, at du netto ligger omkring dit vedligeholdelsesindtag. Man bliver kun større, hvis der er et kaloriemæssigt incitament for at blive større.

Så det du først og fremmest skal gøre, er at sørge for at din kost er afstemt sådan at du ikke tager på. Du kan dog sagtens ændre din vægttræning til et mere styrkeorienteret program, hvor du fokuserer på neurale tilpasninger. Et program hvor du kører med lave gentagelser og lange pauser mellem hvert enkelt sæt, vil have langt mindre hypertrofipotentiale. Hvis du eksempelvis kører bænkpres med 5 sæt x 2 repetitioner, og 3-5 minutters pause mellem hvert enkelt sæt, så vil hypertrofipotentialet være tæt på ikke eksisterende.