wains

Hvilke brystøvelser er de bedste?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

Jeg kunne godt tænke mig at vide hvilke brystøvelser i synes er de bedste. Jeg ved godt i siger at det er forskelligt fra person til person, men hvis i skulle vælge, hvilke ville I så vælge og hvor mange repetitioner skal man tage i de forskellige øvelser?

Svar:

Der er jo mange gode brystøvelser at vælge imellem. I princippet er det absurd at snakke om ”bedste”, da det afhænger af den enkelte.

Bænkpres er en rigtig, rigtig god brystøvelser for mange, og man ville let kunne karakterisere den som værende ”bedst”. Problemet er bare, at mange ikke rigtigt føler bænkpres nok i brystet. Hvis man er skulder og triceps dominant i bænkpres, så er bænkpres ikke nødvendigvis den ”bedste” brystøvelser. Her føler mange, at de får mere ud af bænkpres med håndvægte. Eller bænkpres på en lav incline bænk. Så som du kan se, og som du selv er inde på, så er det meget forskelligt fra person til person. Man kommer dog absolut længst ved at fokusere på presseøvelser.
Presseøvelser med stang og håndvægte, på forskellige typer af bænke, er nok det man kommer længst med. Flyes, pullovers, crossovers, maskiner og kabler, kan være et glimrende supplement, til ens presseøvelser, men kernen i ens brysttræning bør være tunge presseøvelser.

Hvad angår repetitioner, så kan man ikke give noget entydigt svar. Det er dog en god ide, at køre med mange forskellige rep-ranges. Kører man eksempelvis et 3-split, hvor man køre med 3 forskellige brystøvelser i hvert træningspas, så kunne det eksempelvis se således ud:

  • Incline bænkpres med stang 6 sæt x 4-6 reps
  • Flad bænkpres med håndvægte 4 sæt x 6-8 reps
  • Low incline dumbell flyes 3 sæt x 10-12 reps 

På den måde får man en bred rep-range indenfor same træningspas.