Bedøm artiklen:

B2B progression på andre programmer?

Hej Bodylab,

Jeg har trænet i en to års tid, men har kun taget det rigtig seriøst i 3 måneder nu.
Jeg har forstået, at man som begynder, som jeg jo er, ikke skal køre efter progressioncyklusser, men efter dagsform.

Jeg har ikke mulighed for at træne 4 gange om ugen (B2B) - derfor træner jeg i stedet fullbody 3 gange om ugen. Jeg vil så bare lige høre, om man kan bruge den samme slags progression i mit program, som man bruger i Større muskler - Back to basics. Altså 4 sæt, hvor man starter med at køre omkring 6 RM og når man så når op på 8 gentagelser, så øger man vægten så man igen kører med 6 gentagelser.

Mit program ser sådan ud lige pt.:

  • Squat (Mandag + fredag) 5x5
  • Dødløft (Onsdag) 5x5
  • Bænkpress 4x8
  • Bent-over rows 4x8
  • Military press 4x8
  • Chin ups/pulldowns 3x12
  • Dips 3x12
  • Ez-bar curls 4x8

Kan man køre med B2B progression i dette program. Og hvordan skal jeg egentlig gøre med de øvelser, hvor jeg f.eks. kører 5x5 og 3x12?

Svar:

Du kan sagtens køre dit program efter BTB progressionsmodellen. I princippet kunne du sagtens kører alle dine øvelser efter 6-8 protokollen, men hvis du ønsker en lidt større rep variation, så kan du sagtens anvende samme protokol på den struktur du anvender nu. Det kunne du gøre ved at konvertere de sæt/rep sammensætninger du anvender nu, til nedenstående:

  • 5 sæt x 5 reps = 5 sæt x 4-6 reps
  • 4 sæt x 8 reps = 4 sæt x 6-8 reps
  • 3 sæt x 12 reps = 3 sæt x 10-12 reps

Og så følger det ellers samme fremgangsmåde som i BTB programmet, hvor du går fra henholdsvis 4-6 reps, 6-8 reps og 10-12 reps.














Kontakt BodyLab
Alt materiale på siden er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
luk