armovelser

Antal af armøvelser i et 3-split?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

Jeg er lidt i tvivl om hvor mange triceps og biceps øvelser jeg skal køre til armen på min skulder/arm dag i et 3-split træningsprogram kan i give mig nogen gode råd?

Svar: 

Nu er intet skrevet i sten. Det er jo i høj grad op til den enkelte, og afhænger til en vis grad også af hvilket erfaringsniveau man befinder sig på. Generelt har folk dog en tendens til at smide alt for mange armøvelser ind i deres program. Armene får en kæmpe bunke indirekte arbejde fra ens ryg, bryst og skuldertræning. Og det er faktisk ikke en ubetydelig del.

Den træning triceps får i bænkpres og skulderpres, eksempelvis, kan faktisk være hypertrofi stimulerende i sig selv. Det er derfor styrkeløftere og vægtløftere, som aldrig laver direkte armtræning, alligevel har temmelig store arme. For en person med middel erfaring og styrke, så vil 2-3 biceps øvelser og 2-3 triceps øvelser være rigeligt. Mere end 3 øvelser er over-kill for så lille en muskel, som både triceps og biceps er.

Hvis man synes det er for lidt, så er det ofte bedre at øge workloaden via flere sæt i de 3 øvelser man har valgt, end at smide endnu flere øvelser på. Hvis man har 3 velvalgte øvelser til biceps og 3 velvalgte øvelser til triceps, så har man ramt musklen så komplet som man kan. Endnu en øvelse vil ikke gøre nogen som helst forskel.