progressioncut

Hvilken type progression under cut?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab, 

Er p.t. i gang med cut, og har helt styr på kalorie underskuddet osv. Jeg har fulgt jeres råd fra “Cut til Sommer” om at fortsætte med det samme træningsprogram som jeg brugte under bulk. Jeg bliver dog lidt i tvivl om det giver mening at følge den progression som jeg har kørt efter i mit normale bulk program.

Mit bulk program er en hjemmestrikket version af jeres “Større muskler – Back To Basics” hvor jeg kører 5X5 på de store basis øvelser. Det hele tilrettet over en 8 ugers progressions cyklus (så jeg starter på ca. 70 % af max, og efter 8 uger rammer ca. 105-110 %).

Men når jeg er i kalorieunderskud kan jeg jo ikke vokse, og dermed sikkert heller ikke blive stærkere. Er det så dumt at starte med så lette vægte som jeg har i starten af programmet (risiko for at miste styrke/masse), i stedet er det måske bedre bare at køre omkring max. hver gang! Hvad siger I?

Svar:

Det er rigtigt, at der ikke er ernæringsmæssig basis for muskelopbygning, mens du cutter, men du kan sagtens blive stærkere via neurale tilpasninger. Styrke handler ikke kun om hvor store ens muskler er. Det handler i høj grad også om nervesystemets effektivitet. Dog har du en ganske god pointe.

En progressionscyklus er nok ikke det bedste valg under cut. Målet under cut, er at bevare så meget muskelmasse som muligt. Og det gøres bedst ved at give musklerne en grund til at bevare deres størrelse. Så let submaksimal træning er nok ikke vejen frem.

Hvis jeg var dig ville jeg køre med det maksimale du kan i dine 5 sæt x 5 reps. Og er der basis for det, så øger du vægten, og bliver der indtil du igen kan tage 5 sæt x 5 reps. Det burde være muligt at øge styrken en smule, mens du cutter, hvis ikke dit kalorieunderskud er så stort, at du føler dig udmattet det meste af tiden.