musclesbody

Cut uden tab af muskelmasse

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

Sommeren er ved at være over os, og folk er ved at ligge den sidste hånd på deres træning, så de kan blive sommerklar. Jeg er desværre lidt sent ude, men jeg søger hjælp til tab af fedt. 

Jeg ønsker at tabe noget fedt, da jeg synes jeg har en lille smule for meget i forhold til hvad jeg ønsker. Men jeg ønsker samtidigt ikke at miste noget af den muskelmasse, jeg har kæmpet det sidste halve år på at få?  

Er det på nogen måde muligt at mindske sin fedtprocent, uden at tabe ret meget muskelmasse? 

Svar:

Det kan sagtens lade sig gøre. Man vil altid smide en større eller mindre mængde muskelmasse under cut. Det kan dog sagtens holdes på et minimalt niveau, hvis man overholder 2 vigtige ting. For det første bør vægttabet ske i et stille og roligt tempo.

Jo hurtigere man taber sig, jo større bliver andelen af tabt muskelmasse. Hvis du sørger for kun at smide i 1-2 kg om måneden, så vil tabet i muskelmasse være minimalt. Samtidig er det vigtigt, at du fortsætter med hård og tung vægttræning. Mange har en tendens til at skære ned på vægttræningen, og øge mængden af kardio når du vil tabe sig. Og nogle vælger sågar at skifte til let vægttræning med høje reps, i den tro, at det bidrager til en minimering af fedtprocenten.

Det absolut vigtigste, når man vil mindske fedtprocenten, er at man fortsætte med den tunge træning. Det vil give kroppen en grund til at holde på massen.

Læs evt. artiklen ’Sådan cutter du ned inden sommer’ her.