oem01

Kan ømme muskler være fuldt restitueret?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

Jeg døjer til meget tit med ømme muskler. Jeg er i tvivl om hvor vidt, at mine muskler godt kan være, fuldt ud restitueret når de er ømme, og jeg sagtens kan træne, eller om musklerne ikke er fuldt ud restitueret når de er ømme og jeg skal vente til ømheden er over?

Jeg træner et Fullbody 2 gange om ugen, med 1 øvelse pr. muskelgruppe.

Svar:

Modsat hvad mange tror, så kan man ikke bruge DOMS som en målestok for hvornår man er fuldt restitueret. Der kan sagtens være en smule ømhed tilbage i en muskel som er fuldt restitueret. Hvis man konstant venter med at træne til ømheden har fortaget sig 100 %, så snyder man sig selv. Hvis man ikke tvinger kroppen til at vende sig til en given workload og frekvens, så øger man ikke ens work capacity og konditionering.

Når du siger du tit døjer med ømme muskler, så kan det rent faktisk skyldes, at du kun træner 2 gange i ugen. I princippet er der ikke noget galt i at træne fullbody 2 gange om ugen. Det kan sagtens give fremgang i styrke og masse. Det er bare sværere at opbygge en fornuftig work capacity og konditionering generelt, når man træner så infrekvent. Musklerne bliver selvfølgelig ramt hyppigt nok, men kroppen som helhed stresses ikke hyppigt nok til at give den en grund til at øge konditioneringen. Så du kan måske overveje at øge antallet af træningspas til 3 fullbody træningspas om ugen, hvis du har tid til det. Det i sig selv burde mindske ømheden, fordi konditioneringen herved øges markant.

Læs artikel om ømme muskler (DOMS) her.