foodorgie

Ramadan og træning?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

Jeg kunne godt tænke mig at vide om i kunne give mig nogle gode råd til optimal kost og motion når man faster fra ca. kl. 03.00 til kl. 21.40. nu hvor jeg alligevel har så få timer at indtage mad og drikke i, vil det så være en god ide at udnytte muligheden til at smide noget overflødig vægt eller vil det være en dårlig ide? Hvor meget eller hvor lidt træning ville være en god ide? Eller måske ingen vil være bedst? Ramadanen løber i én måneds tid cirka. Jeg er 1,90 høj og vejer ca. 100-101 kg lige pt.

Svar:

Som udgangspunkt er der ingen ide i at droppe træningen helt. Uanset om du vælger at forsøge at fortsætte med at øge massen under ramadanen, eller om du vil bruge perioden til at smide lidt fedt, så er det i begge tilfælde en god ide at fortsætte træningen. Det vil gøre det lettere for dig at holde på den muskelmasse du har opbygget. Om du vælger det ene eller det andet, er for så vidt lige meget.

Begge dele kan fungere selvom du skal faste fra klokken 3.00 til 21.40. Indenfor det tidsrum du må spise burde det være muligt at presse 3 måltider ind. Eksempelvis klokken 22, klokken 0.30 og klokken 03.00 inden du går i seng. Du kan sågar supplere med lidt små mellemmåltider, hvis du vælger at fortsætte med at forsøge at øge massen. Jeg ved godt det ikke er optimalt med så lille et spisevindue, men det er immervæk det du har at arbejde med, og så er det bare med at optimere det så meget som muligt.

Uanset om du vælger at cutte lidt, eller vælger at forsøge at øge massen, så gælder de samme regler for bulk og cut, som man ellers ville følge. Du har bare et mindre vindue at gøre godt med. Du kan kalde det en komprimeret IF diæt.