chemet

Højre side større end venstre…?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

Jeg kæmper lidt med at min venstre side er mindre end den højre. Vi snakker 1 cm på armen, og 1-1.5 cm på ben og ca. 1 cm på skulder, men specielt min venstre lat halter noget efter højre.

For at prøve at udligne det kører jeg øvelser med håndvægte efter mine “hoved” løft. Har I nogen råd her?

Svar: 

Man siger, at tiden læger alle sår. Og det samme gør sig faktisk gældende her. Det er et problem som burde udligne sig med tiden. Den eneste reelle løsning der er, har du allerede implementeret. Hvis man laver en stor del af ens træning med håndvægte, eller supplere med unilateralt arbejde (det vil sige træning hvor du kører en arm/et ben af gangen), så burde problemet bliver mindre over tid.

Noget som du helt sikkert IKKE skal gøre, er at lave ekstra arbejde for den venstre side. Det bedste er, at du lader den venstre side diktere vægtmængden og antallet af gentagelser. Kan du tage 10 reps med 15 kg i dumbell curls med venstre arm, så gør du nøjagtigt det samme med højre arm. På den måde får den svage side mulighed for at indhente højre side. Men det kræver at du væbner sig med tålmodighed.

En asymmetri udligner ikke sig selv på et par måneder. Men over tid vil problemet blive mindre. Det skal dog siges, at alle har en vis asymmetri. Det vil altid være en vis størrelsesforskel, og sågar også form forskel mellem venstre og højre side. Det ser man praktisk talt hos alle, hvis man kigger efter og måler efter.