forrestru

Bodybuilding vs. konditionstræning

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab, 

Man hører jo hver dag, at det er sundt at løbe en tur, være lidt aktiv, spise sundere, ryge mindre/stoppe, osv. for at leve længere og blive mindre syg, men en ting spekulere jeg stadig over… 

Er bodybuilding træning lige så sundt som motion (altså, løbe en tur, cykle osv.)? Nu tænker jeg, bliver man mere frisk, bliver ens immunforsvar bedre, bliver man mindre syg, og lever man (måske?) længere end en, som intet gør?

Svar:

Det er faktisk et ganske godt spørgsmål. For konditionstræning har fået en alt for høj status i forhold til sundhedsfremmende egenskaber. Det virker lidt som om folk har fået den opfattelse, at vægttræning giver større muskler og styrke, og så er det det. Mens konditionstræning sænker fedtprocenten, giver et sundere kredsløb, forhindre livsstilssygdomme osv. Faktum er faktisk, at vægttræning har mindst ligeså mange sundhedsfremmende egenskaber som klassisk konditionstræning.

Mange anvender konditionstræning med det formål at sænke fedtprocenten, men faktisk er vægttræning ligeså effektivt i den henseende. Efterforbrændingen ved vægttræning er langt mere udtalt end efterforbrændingen ved almindelig steady-state kardiotræning, og det samlede energiforbrug når alt medregnes, giver faktisk ofte vægttræning en fordel. Med hensyn til sundhedsfremmende effekter, så er det mindst ligeså mange ved vægttræning. Det er der rigtigt mange videnskabelige undersøgelser som dokumenterer.

Vægttræning forbedrer insulinsensitiviteten, og sænker dermed risikoen for type II diabetes. Kolesteroltallet forbedres, via en forbedring af HDL/LDL ratioen. Vægttræning styrker immunforsvaret, og faktisk i højere grad end konditionstræning. Vægttræning øger knogledensiteten ganske markant, og forebygger derfor knogleskørhed. Og selv konditionstræning har visse fordele i forhold til kardiovaskulære tilpasninger, så sker der faktisk også gavnlige tilpasninger i hjertekredsløbet af almindelig vægttræning. Man ser både en forbedring af hvilepuls og blodtryk.

Så vægttræning er en fysisk aktivitet som har mindst ligeså mange sundhedsfremmende egenskaber som konditionstræning. Det skal dog siges, at ud fra et sundhedsperspektiv, så er den bedste løsning af kombinere de 2 træningsformer. Man skal bare ikke tro, at man absolut skal dyrke konditionstræning for at høste sundhedsgevinster. Vægttræning gør det ganske godt alene.