89901

Træning 3 gange i ugen

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

Ville høre om i havde en god måde at træne på vis man kun kan nå det 3 gange om ugen, da jeg træner MMA mandag, onsdag og lørdag, ville det så være godt at træne et fullbody program? Og vis ja, hvad for nogen øvelser skulle man så træne? Og vis man ikke skulle træne fullbody hvordan skulle man så dele det op, så man stadigvæk kunne vokse lidt? Hvad ville i foreslå man skulle gøre? 

Svar: 

Hvis du kun har 3 dage til rådighed, så vil jeg klart anbefale dig at følge et fullbody program. Man kunne godt lave noget hybrid lignende noget, hvor man kører 2-split de 2 af dagene, og så banker et fullbody pas af den sidste dag, men hvis du gerne vil holde det simpelt, så snup et klassisk fullbody program.  Nu skriver du ikke noget om hvor erfaren du er, så det er svært at målrette programmet 100 % til dig. Men et ganske almindeligt fullbody program, baseret på basisøvelser, ala nedenstående, går man ikke galt i byen med. 

Squat 5 sæt x 5 reps

Dødløft 5 sæt x 5 reps

Bænkpres 5 sæt x 5 reps

Military presses 3 sæt x 8 reps

Bent over barbell rows 3 sæt x 8 reps

Chinups 3 sæt x max reps

Dips 3 sæt x max reps

Så kan man smide lidt mavetræning på efter eget valg, og eventuelt lidt ekstra øvelser hvis man føler et behov for det. Det kunne eksempelvis være en lægøvelse, eller lidt mere isoleret armtræning.