89903

Funktionen af et bælte i vægtløftning?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

Jeg sidder og ser olympisk vægtløftning, og har lagt mærke til deres træningsbælter. Nogle bruger dem, andre gør ikke.

Hvorfor bruger man dem og hvad gør de? 

Svar: 

Et vægtløftningsbælte har 2 funktioner. Det mindsker risikoen for skader, og det gør at man kan løfte mere end man kan uden bælte. Fysiologisk set sker der det, at man øger det intra-abdominale tryk. Når maven har noget at presse ud imod, så øges trykket i bughulen. Det giver mere stabilitet omkring rygsøjlen, hvorfor risikoen for skader mindskes. Derudover giver den forøgede stabilitet et større styrke output, så man kan løfte en smule mere, når man har bælte på. 

I olympisk vægtløftning ser man ikke bælte så hyppigt som man gør det i styrkeløft. Det kan der være flere årsager til. Olympiske vægtløftere løfter jo typisk vægte i de klassiske løft, som ligger langt under det som de kan squatte, front squatte og dødløfte, så behovet for maksimal stabilitet er ikke rigtigt til stede, på samme måde som i et styrkeløftssquat eller dødløft, hvor der er maksimalt pres på. I sidste ende er det et spørgsmål om præference. Nogle foretrækker at bruge et bælte mens andre ikke gør det.

Det skal dog lige nævnes, at de bælter man anvender i olympisk vægtløftning er anderledes end de bælter man anvender i styrkeløft. I olympisk vægtløftning er bæltet bredt bagtil, og smalt foran. I styrkeløft er bæltet bredt hele vejen rundt. Det giver større støtte, men til gengæld mindre mobilitet. Og mobilitet spiller en større rolle i olympisk vægtløftning end i styrkeløft. 

Læs vores artikel om emnet her