ruiningnn

Konditionstræning og styrketræning sammen?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

Jeg har på det seneste overvejet at inkorporere konditionstræning i form af intervalløb (HIIT) til min anden styrketræning. Mine primære mål er muskelopbygning og fremgang i styrke, men de helbredsmæssige fordele ved at have en god kondition, lav hvilepuls osv. er også tillokkende. Mit spørgsmål er så om det kan betale sig med konditionstræning, når ens primære mål er muskelopbygning og fremgang i styrke.

Vil det gavne min træning at tilsætte konditionstræning, vil det være lige meget, og ikke betyde noget med ekstra konditionstræning i forhold til muskeltræning, eller vil det være en ulempe at begynde på konditionstræning, eftersom det forhøjer forbrændingen (som allerede er rigeligt høj) og blot gør det sværere at spise mere end sit vedligeholdelsesindtag og derved opbygge muskelmasse? 

Jeg vil meget gerne høre jeres mening om dette emne, i har været til stor hjælp mange gange før.

Svar:

Som udgangspunkt er det altid lettere at opbygge muskelmasse, hvis man ikke dyrker en masse anden fysisk aktivitet ved siden af. Som du selv nævner, så skal man spise mere, og det er samtidig en kamp om ressourcer, i forhold til modstridende fysiologiske tilpasninger.

Når det er sagt, så er der absolut ikke noget galt i at supplere sin vægttræning med en begrænset mængde konditionstræning. Og her er HIIT nok et af de bedre valg. En god tommelfingerregel er, at jo længere varighed konditionstræningen har, jo mere katabolsk vil den være, og derved have negative konsekvenser for muskelopbygningen.

Så det er klart bedre at vælge konditionstræning med høj intensitet og kort varighed ala HIIT. Steady-state kardiotræning kan også have en plads ved siden af vægttræningen, men så bør det være af begrænset varighed.