evistr

Skifte træningsprogram hver 4. uge?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

Jeg er en dreng på 18 som har kørt det samme 2 splits styrketræningsprogram i nogle uger nu, men jeg har hørt at det er godt at ændre det ca. hver 4 uge, så musklerne ikke vænner sig til træningsformen. Mit spørgsmål er så bare, hvordan jeg skal ændre det?  
 

Svar: 

Det korte svar er, ”du skal ikke ændre det”. Der er absolut ingen grund til at skifte træningsprogram hver 4. uge. Variation er kraftigt overvurderet, hvis man i forvejen gør noget for at holde belastningen progressiv. Det er her den primære variation i træningen sker. Når der kommer flere kg på stangen. Det er det som du hovedsageligt skal fokusere på.

Hvis man skifter program hver 4. uge, så dræber man al kontinuitet i ens program, og det bliver langt sværere at opbygge et fornuftigt styrke- og massefundament. Det er langt bedre at fokusere på de samme gode og solide basisøvelser i en længere periode, og så prøve på at øge styrken så meget som muligt. Du kan godt skifte enkelte øvelser ud fra tid til anden, men det bør ikke være så frekvent som hver 4. uge. Det kunne være hver 3. måned eller noget i den stil. Dog stadigvæk med fokus på de store basisøvelser.