springknee

Kosttilskud til genoptræning af springerknæ?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af Thomas Bay

Hej Bodylab,

Nu har jeg et springerknæ og træner derfor efter et træningsprogram fra min fysioterapeut med langsom, tung styrketræning til benene. Træningen skal styrke senen som er betændt og svag. Er der nogen kosttilskud som vil hjælpe på min genoptræning? Måske er det et dumt spørgsmål, men jeg er snart desperat, da genoptræning er ved at have taget lang tid. 

Svar:

Umiddelbart er der ingen kosttilskud som vil have en reelle betydning for dit genoptræningsforløb af dit springerknæ. – medmindre man muligvis har en sygdom der påvirker vævshelingen eller man decideret er fejlernæret. Den tunge, langsomme styrketræning kan godt tage op til et par måneder før man mærker tydelig fremgang i den syge sene, men ofte ser man effekt efter et par uger. Opnås der ingen eller minimal effekt af den tunge, langsomme styrketræning efter 6-8 uger, så bør man overveje om senen skal ultralydsscannes for at klarlægge graden af vævsforandringer og evt. ligge en blokade med binyrebarkhormon.

Det hele forudsætter selvfølgelig at man har aflastet senen under genoptræningsforløbet og man som fysioterapeut har ”ryddet op” i de biomekaniske problematikker som kan have en indvirkning på belastningen af senen.