protein-shakes-for-weight-loss

Slank med proteinpulver

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab, 

Jeg vil gerne tabe lidt kg, og tænkte derfor på om proteinpulver virker slankende? Jeg ofte man hører om proteinkur og andre diæter som fokuserer på protein. Er det fordi der er noget i protein som virker slankende? Eller hvordan fungerer det? Og hvilken type proteinpulver skal jeg vælge? 

Svar: 

Det er rigtigt, at protein spiller en vigtig rolle i forhold til det at tabe sig. Men det er ikke fordi protein indeholder ”noget” som virker slankende. Der er flere grunde til at protein bør udgøre en vis andel af ens samlede daglige kalorieindtag.
Protein har en muskelbevarende effekt. Når man ønsker at tabe sig, så ligger man typisk i kalorieunderskud. Det øger risikoen for tab af muskelmasse. Denne risiko minimeres drastisk, hvis man sørger for at få tilstrækkeligt med protein. Derudover er FIT (Fødevare Induceret Termogenese) langt større ved protein, end ved kulhydrater og fedt. Sagt på godt dansk, det koster mere at fordøje protein. Så hvis jeg skal svare på dit første spørgsmål, så kan man godt sige, at proteinpulver virker slankede, og proteinpulver kan derfor godt indgå som en del af en fornuftig diæt med henblik på vægttab.

Hvilken type proteinpulver du vælger er for så vidt ligegyldigt, så længe der er tale om et kvalitets proteinpulver. Det kunne være whey proteinpulver eller kasein proteinpulver. Hvis du ikke kan tåle mælkeprotein og/eller laktose, så kunne soja proteinpulver eller ris proteinpulver være et fornuftigt alternativ.