kreatin_2xtabsnyversionrettet-p

Kreatin pulver vs. kreatin kapsler

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab, 

Jeg overvejer at købe noget kreatin, men jeg er lidt i tvivl om hvorvidt jeg skal købe kreatin pulver eller kreatin kapsler? Hvis jeg køber kreatin pulver, hvad skal det så blandes op i? Og må man gerne tage koffein tilskud, når man kører kreatin?

Svar:

Der er reelt ingen forskel på kreatin pulver og kreatin kapsler/tabletter, hvis man sammenligner gram mod gram. Kreatin kapsler og kreatin tabletter er generelt dyrere end pulver, fordi det koster mere at fremstille kreatin på denne måde. Kreatin kapsler og tabletter henvender sig primært til folk som gerne vil kunne indtage deres kreatin på farten, eller folk som helst vil slippe for at skulle blande deres kreatin op.

Kreatin pulver kan blandes op i mange forskellige væsker. Det afhænger også af hvornår og hvordan man indtager sin kreatin. Tager man sit kreatin i forbindelse med et måltid, så kan man sagtens blande det op i vand. Tager man sit kreatin efter træning, så kan man med fordel blande det sammen med ens proteinpulver. Hvis man indtager kreatin mellem måltiderne, så er det en god ide at blande det op i noget saftevand eller juice som indeholder kulhydrater. Det stimulerer frigørelsen af insulin, og forbedrer dermed optagelsen af kreatin.

Med hensyn til koffein, så er det et kontroversielt emne. Der er undersøgelser som viser, at koffein hæmmer optagelsen af kreatin, og der findes undersøgelser som ikke kan påvise nogen negativ sammenhæng. Hvis man vil være på den sikre side, så bør man undgå indtagelse af koffein, når man tager kreatin.

Køb kreatin her