bulkcut

Indtagelse af jeres kosttilskud

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Nu er jeg en dreng på 19 år, som træner for muskelopbygning, og i den forbindelse indtager jeg bl.a. jeres proteinpulver som jeg er rigtig godt tilfreds med. Det er jeres whey 80 proteinpulver jeg anvender sammen med kreatin.

 

I artiklen ’kostplan til styrketræning’ foreslår I at indtage proteinpulver 3 gange dagligt. Det synes jeg dog bliver til ret meget proteinpulver i løbet af en dag…..ville det bedste være at følge jeres forslag med de 3 gange dagligt, eller er 1 gang proteinpulver nok?

 

Svar:

 

Det er vigtigt at slå fast, at proteinpulver ikke er et kosttilskud som har en minimumsgrænse, før det “virker”. Det fungerer som et supplement til din almindelige kost, for at gøre det lettere at få nok protein. Hvis det gør det nemmere for dig, at få nok protein ved at drikke 3 proteinshakes dagligt, så er det helt fint. Hvis du synes det er for meget, så kan færre proteinshakes også gøre det.

Jeg vil dog altid anbefale dig at få en shake lige efter styrketræning. Det er af afgørende betydning at du får noget letfordøjeligt og hurtigt-optageligt protein indenbords lige efter træning for at stimulere muskelopbygningen og for at sikre optimal restitution. Herudover er det i princippet op til dig selv. Almindelig mad kan også gøre det og skal klart være fundamentet i enhver god kostplan.