eix01

Ekstremt ømme muskler efter træningspause

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

Jeg er startet med at styrketræne igen efter en pause på 4-6 måneder. Da jeg så startede i mandags og fik trænet ugen ud, er jeg blevet ekstremt øm i musklerne!

Jeg har aldrig oplevet noget lignende, det sviger i alle muskler og jeg kan eksempelvis ikke strække mine arme helt ud, uden at jeg får en svigende/brændende følelse. Hvad kan dette skylde, det har stået på i 3 dage nu, og er blevet lidt bedre, jeg håber i kan svare på dette da det er utroligt ubehageligt.

Svar:

Svaret er simpelt. Du har givet den for meget gas. Sagen er den, at når man efter lang tids træning tager en længere pause fra træningen, så mister man konditionering og work capacity i et højere tempo, end man mister muskelmasse og styrke. Så din grundstyrke er simpelthen bedre end din work capacity.

Det betyder, at du kan skabe en langt større muskelprotein nedbrydning, end du kunne da du i sin tid startede op med styrketræning. Det du burde have gjort var at starte meget let ud. Ikke kun vægtmæssigt, men også mht. antallet af sæt og øvelser. Når man har holdt en pause på ½ år, så bør man bruge 2-3 uger på at bygge langsomt op til det gamle niveau. Havde du gjort dette, så havde ømheden været meget mindre.