eix02

Hang cleans som hypertrofi øvelse

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

Mit spørgsmål går ud på om øvelsen hang power clean ville kunne bruges i et hypertrofi trænings program for at opbygge en stor nakke? Eller er øvelsen bedst egnet til styrketræning?

Svar:

Normalt anbefaler man ikke, at man anvender de olympiske vægtløftningsøvelser til hypertrofi træning. Heller ikke de tekniske lettere varianter som hang cleans og power snatches. Forklaringen skal findes i det faktum, at de olympiske vægtløftningsøvelser er øvelser som stiller meget store krav til den tekniske udførsel.

I bodybuilding køres øvelser typisk med noget højere reps og større udtrætning, end man gør i olympisk vægtløftning. Hvis man skulle køre olympiske vægtløftningsøvelser for høje reps, og med stor udtrætning, så ville den tekniske udførsel hurtigt halte, og skadespotentialet ville øges dramatisk. Det betyder dog ikke, at du ikke kan inkludere hang cleans i din rygtræning, selvom dit primære mål er hypertrofi.

Olympiske vægtløftere er stadigvæk ekstremt muskuløse, selvom de ofte kun laver squat, frontsquat, de olympiske vægtløftningsøvelser og deres varianter, for gentagelser som ligger et godt stykke under den typiske bodybuilding rep range. Så du vil alligevel kunne hente noget styrke og masse ved at indlede rygtræningen med lidt hang cleans for lave reps. Det kunne være 6 sæt x 3 reps inden hvert rygtræningspas.