vegitables

Hvilke fødevarer under et cut?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af Jens Lund

Hej Bodylab. Jeg skal i gang med mit første rigtige cut, og vil gerne have nogle gode tips til, hvilke fødevarer der mætter meget og har et lavt energiindhold. Tilligere har jeg i kortere perioder forsøgt at cutte lidt ned, men min sult driller ofte.

Svar:

Under et cut gælder det, præcis som du siger, om at spise mad der mætter godt i forhold til energiindholdet. De tomme kalorier skal væk og den daglige kost skal baseres på grove grønsager, fuldkorn og magre proteinkilder.

Protein mætter rigtig godt, så sørg for at få dine proteiner fra magert kød og magre mejeriprodukter, æg og fisk.

Grønsager af den grove slags er også en af måderne, hvorpå man holder sig mæt i længere tid. Drop agurker, tomater, iceberg salat og andet ”grønsagsvand”, men fyr i stedet op for de grove grønsager som kål, rodfrugter, bønner og linser. Disse fødevarer kræver mere tyggearbejde end ris og pasta og mætter bedre. Deres energiindhold er desuden meget lavere, hvorfor du kan tillade dig at spise meget mere volumenmæssigt.

Et andet godt råd er, at du ikke bør drikke dine kalorier, da dette ikke mætter i samme grad, som at spise og tygge maden normalt.

Spiser du brød, ris og pasta, er det meget vigtigt at du vælger fuldkornsversionerne, men det er er det altså også, når man bulker.

Nøglen til et godt cut må derfor være at skrue op for de magre proteiner samt de grove grønsager og samtidig skære kraftigt ned på de tomme kalorier og drikkekalorierne.

Relateret viden

Sådan cutter du ned inden sommer – læs den her