Ondt i knæet

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab

Jeg er en dreng på 14 år, som har problemer med mit knæ. Jeg er 190 cm og vejer cirka 70 kg. Jeg dyrker karate 3-4 gange om ugen, foruden let styrketræning tirsdag og torsdag.

Men når jeg løber får jeg utroligt ondt inde i knæet. Det starter bare med at det bliver varmt, men efter cirka 1 km begynder det “brænde”. En “lille” løbetur på cirka 5 km er næsten uudholdeligt. Jeg har aldrig været god til at løbe, men jeg vil gerne træne op til marathon, så derfor startede jeg stille og roligt ud, og så begyndte det her så.

Måske ville nye løbesko hjælpe, eller en løbetest?

Svar:

Den hyppigste skade ved løb er “løberknæ”. Helt præcist hvad løberknæ er, er endnu ikke helt klart, men det har sandsynligvis noget at gøre med at tractus iliotibialis (IT-båndet), som er et fascie- eller bindevævsstrøg som går ned langs ydersiden af benet. Det menes at løberknæ er en irritation der stammer fra friktion mellem IT-båndet og lårbensknoglen nede ved knæet. Behandlingen er som regel hvile, is, NSAID’er og eventuelt steroid (binyrenarkhormon) injektion. Som regel beskrives løberknæ dog som smerter på siden af knæet frem for inde i knæet, så det kan også være noget andet, f.eks. patellofemoralt smertesyndrom. Ligemeget hvad skal du af sted til en fysioterapeut eller indrætsmediciner og udredes (nej, ikke af den praktiserende læge).