cardiobundlephoto2

Optimal kombination af træning

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

Jeg har det sidste års tid bulket og dermed opnået et ret stort muskel gain samt en mindre stigning i fedtprocent.

Nu vil jeg gerne til at cutte og derfor ligge noget cardio ind i min træning. Jeg kører et 2-split program med 4 træningspas om ugen og jeg vil gerne have 3 dage med cardio.

Hvad jeg har kunnet læse mig til, kan det forbedre min styrke og restitution hvis jeg holder cardio sessions på 25-30 min. Det passer mig fint, men skal min cardiotræning ligge de samme dage jeg træner ben (squat, lunges, leg curls etc.) eller er det bedre at ligge dem forskudt? Og skal cardiotræningen ligge sammen med styrketræningen, altså umiddelbart før, eller er det bedre at f.eks. træne cardio om morgenen og så styrketræning om aftenen?

Svar:

Generelt er det altid at foretrække at holde cardio og styrketræning så adskilt som mulig, så hvis du kan gøre det på separate dage er det at foretrække. Selve udsagnet om at det kan ligefrom forbedre din styrke og restitution at lave cardio pas på 25-30 minutter vil jeg dog nok sige er at strække den. Det vil i hvert fald stensikkert ikke hjælpe din styrke. Om det vil virke befordrende for din restitution er svært at sige, men under alle omstændigheder ville det være sundt for dig..

Det med placeringen af din cardiotræning på dagen eller i forhold til din styrketræning afhænger lidt af hvilken træningsintensitet du vil arbejde ved i din cardio træning. Hvis det er power walk eller lavere intensitet, kan det sandsynligvis godt være ok at gøre om morgenen før morgemaden eller efter træning, men hvis det er højere intensitet, bør du forsøge at gøre det men du er frisk og har fyldt kulhydratlagrene lidt bedre op.