bodybuilding_013w

Hvilke muskelgrupper samme dag?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

Jeg vil lige hører jer om hvilken muskel gruppe som er bedst at træne sammen dag.

eks. skulder og bryst.

Og det anden jeg vil hører om, er om man kun skal drikke proteinpulver efter styrketræning eller om man skal gøre det flere gange om dagen?

Svar:

Dit spørgsmål er et af de allerhyppigste spørgsmål blandt forholdsvis grønne trænende og hvis man kigger på de danske diskussionefora om træning, vil man se lige præcis dette emne debatteret til hudløshed. Det kan ikke besvares entydigt da det afhænger af hvor mange gange om ugen man træner og hvordan ens split ser ud.

Hvis det er et 2-split er det hensigtsmæssigt enten med et upper/lower split (overkrop den ene dag, underkrop den anden) eller et push/pull (presseøvelser, altså bryst skulder og triceps, samt squat type øvelser den ene dag og trække øvelser, altså ryg, bagskulder, biceps og bagkæde (dødløft-type) øvelser og baglår den anden). Er det et 3-split eller højere begynder det at blive mere kompliceret og her er der ikke nogle ”gyldne” løsninger. Generelt bør du dog tilstræbe at have lige så mange trække som presseøvelser og lige så mange træningsdage med trækkeøvelser som presseøvelser.

Man ”skal” ikke som sådan bruge proteinpulver, men man skal helst have 1.5-2.0 g protein per kg kropsvægt per dag, hver dag, når man laver styrketræning for at blive større eller få større muskler. Mange oplever at det er lettere at nå med proteintilskud, specielt omkring træning (mange synes ikke at mælk, æg eller kød er spændende efter en time i træningstasken), men det er ikke fordi proteinpulver er bedre end f.eks. kød eller mælk.