leg-press

Højere af ben-træning?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

Jeg er en dreng på 16 år som er meget forvirret om jeg gerne MÅ træne ben i min alder på 16 og højde på 169. Så derfor vil jeg gerne have en ting på det rette, mange har sagt at hvis man træner benpres med høje vægte, eller squat så vokser man ikke. Så bliver man på den højde man er på, passer det, eller er det bare fis de fyrer af??

Sætter pris på i svare så jeg ved om jeg MÅ træne ben pres og squat???

Svar:

Jeg er glad for at du spørger for det er en meget hyppig misforståelse. Der findes intet der tyder på at styrketræning kan skade din højdevækst overhovedet. Grunden til at denne ide er opstået er fordi at man er bange for at der kan opstå skader på vækstzonerne i knoglerne, hvilket i princippet ville kunne standse knoglernes længdevækst.

Men i virkeligheden er risikoen for skader på vækstzonerne ved styrketræning langt mindre end de er ved f.eks. håndbold eller fodbold, som jo er alment accepteret til børn i befolkningen. Spidsbelastningerne i selv det tungeste squat er stadigvæk langt mindre, end de belastninger der er inde i leddet i et retningsskifte under løb, som man hele tiden gør f.eks. i fodbold, så jeg kan slet ikke understrege nok, hvor meget denne forestilling er forkert og grebet ud af den blå luft.

Som ung kan man dog stadig pådrage sig en masse andre skader og det er derfor som ung ekstra nødvendigt at lære at løfte med god teknik, så man ikke får blivende dårlige vaner, som disponerer en for skader igennem ens ”løftekarriere”.