adrenal-rush-max-lift

Tips til maks løft

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

Jeg tænkte på om i havde nogle tips til når man skal teste maks løft?

Noget man skal spise dagen før ? På dagen? Eller lidt før?

Eller om i bare kunne give nogle gode råd om maks løft?

Svar:

Når man laver max løft kommer energien primært fra musklernes lagre af kreatin fosfat, så sådan noget som carb loading påvirker faktisk ikke rigtigt styrken rent biokemisk. Det kan dog give en bedre fornemmelse af at være ”fyldt ud” som kan oversættes til en smule bedre styrke.

Det mest oversete aspekt ved forberedelsen til max tests er opvarmning. Man bør varme grundigt op til max tests. Det vil sige at man skal lave en generel opvarmning, som skal få temperaturen i kroppen op og sveden til at løbe (let cardio og varmt tøj er din ven her). Derefter skal der være en special opvarmning, som skal virke forberedende på den specifikke aktivitet. Det er primært mobilitetsarbejde, evt. Facilitering og så egentlig opvarmningssæt.

Jeg bruger selv en tommefingerregel der hedder 6-10 opvarmningssæt i alt – lidt mindre for mindre trænede og lidt mere for mere trænede. Derudover bør man på samtlige sæt på vej op til et maxløft, kunne tage dobbelt så mange gentagelser som man gør, dog aldrig mere end 5 gentagelser.

Grunden til dette er at man aldrig må få udtrættet musklerne under opvarmningen og man akkumulerer udtrætning, lige så snart en muskel er under spænding i mere end 10-15 sekunder (også selv man ikke nødvendigvis kan mærke det). En opvarmningsserie til en 1RM test, hvor den forventede 1RM er 100 kg kunne være (2×5@50, 2×5@60, 1×3@70, 1×4@80, 1×3@85, 1×2@90 1×1@95, test) Jeg godt at dette er meget mere opvarmning end de fleste laver til den slags, men ikke desto mindre er det sådan folk burde gøre.