cropped-groupfitnesshomepage1

Hvad skal man gøre ved failure?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

Jeg forsøger at finde ud af, hvad man skal gøre, når man kommer til det punkt, at man fejler med et løft, med henblik på at få mere muskelmasse

Jeg har læst et sted, at man skal blive ved, indtil man kan løfte med en god teknik, og et andet sted, man skal gå 30% ned i vægt og fortsætte..

Svar:

Jeg er af den observans at man i virkeligheden meget, meget sjældent skal ramme det punkt hvor man rent faktisk fejler et løft, hvis målet er muskelmasse. Det er helt klart at vi ved at hvis man skal gro muskler skal der være noget tung mekanisk stimulering og noget muskeludmattelse. Man kan lave muskeludmattelse på mange måder uden nogensinde at fejle et løft: Man kan køre med kortere pauser, man kan gennemføre løftene med langsomt løftetempo eller man kan lave flere sæt. Når man fejler løft hyppigt øger det risikoen for at få skader

Rigtigt mange i motionscentrene, jagter selve det at fejl løft, hvilke ofte sker på bekostning af det samlede træningsvolumen og udviklingen af muskeludmattelse, som egentlig er det de burde være ude efter. Jeg ville f.eks. til hver en tid mene at en serie på 8×8@70% (12-14RM) med et sæt kørt for hver to minutter, altså cirka 90 sekunders pause, ville være mere potent til at give muskelvækst end en tilsvarende pyramide serie, som mange laver i motionscentrene (f.eks. 1×12@18RM, 1×10@14RM, 1×8@10RM, 1×6@6RM uden styring af pauserne) på grund af samlet større trænings volumen, samlet større muskeludmattelse, selvom det typisk ville tage den samme tid at afvikle.