casein-protein-health-benefits_b

Kasein Proteinpulver

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

Jeg er en ung gut på 24 der har trænet en del de sidste 5 måneder, jeg er begyndt at drikke en whey proteinpulver shake lige efter hver træning, jeg er har fået anbefalet det af en god ven der selv træner ret intensivt.

Mit spørgsmål er nu om, det virkeligt hjælper så meget som jeg har læst flere steder på nettet at en shake med kasein proteinpulver lige inden man skal sove kan hjælpe med muskelopbygningen? eller er det bare en overhypet fænomen på nettet. Derudover har jeg set flere såkaldte specielle blandinger til lige inden man skal sove med en blanding af whey, egg og kasein protein, kunne man evt selv lave sådan en blanding og er der fordel i en blanding frem for ren kasein.

Svar:

Det er i hvert fald vigtigt at få nok protein, hvis man laver styrketræning med henblik på at få større muskler. Det er også vigtigt at lidt af det (20-30 g  protein og tilsvarende kulhydrat) ligger lige omkring træningstidspunktet. Men om det er vigtigt at det er protein pulver er noget helt andet. Proteinpulver er først og fremmest belejligt. Mange bryder sig ikke om at spise lunkne æg og drikke mælk som har ligget i træningstasken og det er dér at pulver har sin berettigelse, for det er ikke fordi at valleprotein indeholder noget som andre animalske protein ikke gør.

Hvad angår det med kasein, så er der faktisk et enkelt studie som dokumenterer en favorabel effekt af at indtage det før sengetid, men igen, så er det tvivlsomt om det gør noget som man ikke lige så godt kunne have opnået ved at spise en højrebsfilet før man gik i seng, eller måske bare drak noget skummetmælk.