Screen Shot 2015-09-16 at 13.45.10

Fedtprocentmåling

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

Med mulighed for at få målt sin fedtprocent med alt lige fra Dexa-scans til en fedt tang og med påstande lige fra at den mest præcise måling er fra vægten oppe i fitness centeret til at man ikke kan stole på nogen målinger overhovedet, så kan det være svært at vide hvad man skal stole på. Hvilken metode anbefaler i til måling af fedtprocent?

Svar:

Hvilken metode man skal bruge afhænger jo af hvem der spørger og hvorfor. Fedtprocenten er jo bare et tal som tilfældigvis hænger sammen med de mål som mange mennesker har. De fleste unge mænd der går i motionscenter er jo mere interesserede i om de ser godt ud, end hvad deres fedtprocent er. På den måde bliver fedtprocenten i virkeligheden et surrogat for det ønskede mål.

I videnskabelige sammenhænge vil man helst se DEXA scanninger eller MR scanninger, da der ikke er nogen fejl forbundet med hvem der måler, mens der for træningstosser måske er mere fornuft i fedtfolder, idet selve det som de er interesserede i er tynd hud, så musklerne står frem. For en kunde, der primært er interesseret i vægttab af sundhedsårsager kunne noget så simpelt som en kropsvægt og et taljemål give de ønskede oplysninger.

Men det ”bedste” man kan lave uden at skære folks muskler og fedt ud og veje det hver for sig, er klart en MR scanning eller en DEXA scanning. De har dog også deres begrænsning i udvalgte befolkninger, for hvis man har fibrose eller meget væske i musklerne måler de forkert.