qque_13

Steroider?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

Jeg har nogen spørgsmål ang. sterioder:

1) Når man tager sterioder så får man øget testosteron, men er det rigtig at det østrogen der er i kroppen også bliver forøget, hvis ja, hvorfor siges det så at AS produkter som fx primobolan depot, ikke bliver konverteret til østrogen

2) Hvad er det testosteron gør siden man får større muskler

Svar:

Anabole steroider er lavet så de efterligner det mandlige kønshormon, men ofte med en virknings- og bivirkningsprofil der er justeret i et eller andet omfang. I kroppen dannes alle steroidhormoner ud fra et kolesterolskelet, som man kan se her. Det omdannes først til progesteroner, som efterfølgende omdannes til enten cortisol-lignende hormoner eller til testosteronlignende hormoner. Østrogen dannes faktisk ud fra de testosteronlignende hormoner, også i kvinder. Denne omdannelse af testosteron er altså helt naturlig og den foregår i en koblet ligevægt.

Det vil sige at når niveauerne af testosteron bliver højere, bliver mere af det lavet om til østrogen og østradiol. Det er derfor at man risikerer at få symptomer på højt østrogen (e.g. såkaldte ”tævepatter” eller mere korrekt gynecomasti) , når man bruger testosteron eller lignende stoffer. Det er dog ikke anabole steroider som kan omdannes til østrogen, hvilket gælder f.eks. stanozolol (også kendt som winstrol) eller trenbolon (også kendt som parabolan). Det skyldes simpelthen at de kemiske grupper der skal ændres i omdannelsen til østrogen eller østrogenlignende stoffer ikke findes i disse stoffer.

Anabole steroider giver større muskler ved at interagere med androgen receptoren, som også er den testosteron bruger. Når denne receptor binder hormonet, bliver den til en transkriptionsfaktor, som svømmer ind til selve DNA’et, hvor den tænder for en lang række gener (1000-vis), heriblandt flere af selve muskelproteinerne. Denne måde at signalere på er speciel for steroid hormoner og altså forskellig fra den måde som f.eks. insulin eller EPO virker på.

Læs mere om bivirkningerne ved anabolske steroider her samt i vores FAQ her