qque_05

Ondt i den ene balle efter squat

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

For omkring 3 uger siden kunne jeg mærke noget smerte i min venstre balle, på mit sidste squat sæt. Jeg fortsatte og færdiggjorde sættet, og tænkte ikke videre over det. Da jeg stadig kunne mærke det dagen efter begyndte jeg undre mig over hvad det kunne være, og tog en pause fra at squatte.

Smerten er der kun når jeg laver selve squat bevægelsen, og det er ligemeget om jeg har belastning på eller gør det uden nogen vægt overhovedet, smerten er der stadig.

Jeg har prøvet at hvile musklen, strække den ud osv., men smerten er der stadig efter omkring 3 uger.

Har i nogen idé om hvad dette kan være, og hvad der kan have forårsaget det? Jeg er klar over at det kan have været dårlig form. Dog ved jeg ikke hvad del, da jeg synes min form er god nok, og også har fået ad vide af flere, at det ser fint ud.

Før dette har jeg squattet ubesværget i lidt over 2 måneder.

Håber i kan hjælpe mig, da jeg er træt af at træne ben vha. en ben pres maskine!

Svar:

Der kan være flere årsager til ondt i ballen og uden nærmere kendskab til din situation er det begrænset hvad vi kan sige.

En af mulighederne er du har fået en fibersprængning i en af ballemusklerne. Hvis det er tilfældet, bør du fortsætte med at træne, men eventuelt med lidt ekstra fokus på at undgå spidsbelastninger, f.eks. ved at lave langsomme eccentriske faser

En anden mulighed er at du har fået en mindre skade i lænderyggen eller omkring SI-leddet (leddet imellem hoften og de nederste ryghvivler, sacrum). Det tror jeg er mere sandsynligt, da du selv siger at squat er rimeligt nyt for dig og fordi du siger at smerten er der lige meget om der er ydre modstand eller ej. Hvis du har fået en skade i lænden eller over SI-leddet, kan det påvirke muskelaktiviteten af musklerne ned i ballerne og baglårene, så de enten bare står og er overspændte, eller så de påvirker dine bevægelser på en måde så dine led bliver irriteret.

Du kan selvfølgelig massere ballerne selv, med en massagebold eller en foam roller, specielt den øverste og yderste dem plejer at give bonus. Derudover kan du ramme nogle af musklerne inde under ballen (bl.a. piriformis) med en mindre massage bold. Den sidder inde under midten af muskelbugen på den store del af ballen (gluteus maximus). Ligemeget hvad ville det være en rigtigt god ide at få en professionel til at kigge på det.