ca06

Fordel med kalorieunderskud?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

Min kammerat og jeg diskuterede om hvorfor man netop skal have et kalorieunderskud på omkring 500 kalorier hvis man gerne vil cutte? Hvis man får nok proteiner og fedt og kun skærer ned på kulhydrater, kan det ikke være en fordel at have et større kalorieunderskud og dermed smider lidt mere overflødigt fedt?

Svar:

Problemet ved store kalorieunderskud er, at risikoen for nedbrydning af muskelmassen stiger markant. Når man ligger i kalorieunderskud, og forsøge at smide det overflødige fedt, så vil der altid ryge en lille smule muskelmasse med i købet. Det er bare sådan det er. Men jo større kalorieunderskuddet bliver, jo større bliver andelen af muskelmasse som ryger med i købet.

Det er derfor man anbefaler så lille et kalorieunderskud som muligt. På den måde holder man bedst muligt på den eksisterende muskelmasse. Jeg kan godt forstå trangen til at smide det overflødige fedt så hurtigt som muligt, og her vil et stort kalorieunderskud selvfølgelig være bidragende til at nå dette mål. Men det bliver på bekostning af et meget stort muskelmasse tab. Og selvom et stort proteinindtag til en vis grad virker beskyttende på muskelmassen når man ligger i kalorieunderskud, så vil et underskud på 1000 kalorier om dagen helt sikkert betyde at der ryger noget muskelmasse, uanset hvor meget protein man indtager.