abc_04

Holdbarheden ved kreatin pulver?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Jeg har en bøtte kreatin pulver stående, som har overskredet holdbarhedsdatoen med 2 måneder. Kan jeg godt bruge kreatin pulveret, eller bør jeg skille mig af med det? Det skal siges, at det ser helt fint ud. Og det lugter heller ikke dårligt på nogen måde.

Svar:

Der sker absolut intet ved at bruge kreatin pulveret, når holdbarheden kun er overskredet med 2 måneder. De fleste kosttilskud kan holde sig meget længere end holdbarhedsdatoen indikerer, hvis de vel at mærke er opbevaret korrekt. Det er en anden historie, hvis pulveret har været udsat for fugt. Men det er ret tydeligt at se, hvis kreatin har været udsat for fugt, da det i så fald begynder at klumpe sammen. Hvis pulveret er fint og uden klumper, så er der ingen problemer.

Problemet med fugt er, at vækstbetingelserne for mikroorganismer bliver meget bedre, og derfor bør man være mere varsom med at indtage gammelt kreatin pulver med klumper. Men du nævner jo selv, at pulveret både ser fint ud, og har ikke nogen dårlig lugt. Du kan derfor sagtens bruge pulveret uden problemer.