abc_04

Ingen effekt af kreatin?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Jeg har kørt kreatin flere gange nu, og jeg synes ærligt talt ikke det virker så godt som folk siger. Er kreatin bare et overvurderet kosttilskud, eller er der noget jeg gør forkert?

Svar:

Nej, kreatin er på ingen måde et overvurderet kosttilskud. Det er nok det præstationsfremmende kosttilskud som er mest velundersøgt, og den præstationsfremmende effekt er meget veldokumenteret. Når man ikke får særligt gode resultater ved brugen af kreatin, så kan det skyldes flere ting. Den mest nærliggende er at man er ”non-responder”. Sagen er nemlig den, at cirka 30 % af dem som bruger kreatin, i bedste fald får en meget ringe effekt af kreatin, og i værste fald slet ingen.

Man er ikke 100 % sikker på hvorfor denne gruppe af mennesker reagerer dårligere på kreatin. En af hypoteserne er at disse mennesker producerer mere kreatin en gennemsnittet, og deres kreatin depoter er derfor mættet i forvejen. Der kan selvfølgelig også være en anden forklaring, nemlig den at man generelt set har en meget ustruktureret træning og kost.

Alle kosttilskud virker bedst, hvis man allerede har styr på kosten og træningen. Kosttilskud er ikke en lappeløsning og kompensation for dårlig kost og træning. Det er et supplement til en velfungerende kostplan og et solidt træningsprogram. Jeg siger ikke det gør sig gældende for dig, men det kunne være en potentiel forklaring, hvis man ikke er ”non-responder”.

Relateret info: Sådan virker kreatin
Relateret info: Sådan doserer du kreatin