cvskellet

Post-workout shake og efterforbrænding?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

Jeg er en dreng på 16 der dyrker boksning og løb, jeg kunne rigtig godt tænke mig at komme af med de sidste 2 – 3 kilo fedt. Jeg har læst jeres artikel omkring interval løb, som skulle være bedre end almindeligt steady-state løb på grund af man forbrænder flere kalorier dagene efter end ved steady-state løb. Men jeg kom så til at tænke på, om man ødelægger den effekt ved at indtage lidt mad eller en protein shake lige efter træning, da man jo så restituerer hurtigere, og måske forbrænder færre kalorier?

Svar:

Forskellen på om du får dine proteiner og kalorier lige efter træning, eller et par timer efter vil være forsvindende lille, når vi snakker om indflydelsen på efterforbrændingen. Det er på ingen måde noget du bør bekymre dig om. Generelt er der alt for mange som bruger unødig tid på at bekymre sig om ligegyldige detaljer. Hvis man skulle køre din teori hele linjen ud, så kunne man forlænge efterforbrændingen med flere dage, hvis man helt lod være med at spise noget som helst i dagene efter et hårdt intervaltræningspas. Det selvfølgelig en absurd tanke. Derudover skal man huske at madindtag i sig selv har en positiv effekt på forbrændingen. Den fødevarer inducerede termogenese spiller en ret stor rolle i forhold til hvor mange kalorier vi forbrænder på en dag. Og protein er noget af det som koster mest for kroppen at omsætte. Så en post-workout shake vil bare øge forbrændingen yderligere.

Find evt. mere inspiration i denne artikel ’Sådan cutter du ned inden sommer’