cvspoonpowder

Kreatin dosering

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

Jeg har lige anskaffet mig en omgang kreatin jeg skal i gang med nu jeg har sommerferie. Men jeg kan se der er stor forskel på hvor meget kreatin det anbefales at man tager, og jeg er lidt forvirret omkring doseringen.

På bøtten står der man maksimalt må tage 3 gram kreatin om dagen, men på flere udenlandske sites anbefaler de højere doser.

Der er også flere steder hvor de anbefaler at man tager en loading uge inden man dropper ned på vedligeholdelsesdosis. Kan i forklare mig hvordan jeg skal tage min kreatin, for jeg er mildest talt forvirret?

Svar:

Når der på alle dansk producerede produkter står man kun må tage 3 gram kreatin på daglig basis, så skyldes det den danske lovgivning. Det er fødevarestyrelsen som dikterer hvilke doseringer der må anbefales på dansk producerede kosttilskud. Det behøver derfor ikke være den optimale dosering.

Det er rigtigt, at mange udenlandske sites anbefaler noget højere doser, og mange anbefaler også ganske rigtigt, at man køre en indledende loading cyklus. En loading cyklus er dog på ingen måde et krav. Man kan sagtens opnå de samme resultater hvis man undlader loading cyklussen. Eneste forskel er, at den maksimale effekt indtræder senere. Hvis man kører en uges loading cyklus, så vil man have maksimal effekt efter en uges tid. Hvis man dropper loading cyklussen, så vil den maksimale effekt indtræder efter en måneds tid.

Med hensyn til den optimale vedligeholdelsesdosering, så er der ikke noget som tyder på at højere doser er bedre. De fleste videnskabelige undersøgelser viser, at man uden problemer kan mætte kreatin depoterne med 3-5 gram kreatin om dagen. Så man vinder ikke umiddelbart noget ved at tage mega doser. Snarere tværtimod. Mange får maveproblemer af kreatin, hvis de indtager meget høje doser. Den type bivirkninger ser man praktisk talt aldrig ved lavere doser.