cvgirllifting

Skal piger træne ligesom mænd?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

Jeg er en kvinde på 24 år, som gerne vil i gang med styrketræning. Jeg er dog lidt i tvivl om hvorvidt kvinder skal træne anderledes end mænd. Jeg vil nemlig ikke være stor. Jeg vil bare gerne være lidt mere trimmet, og se lidt mere veltrænet ud. Hvilken type program bør jeg køre som kvinde?

Svar:

Der er absolut ingen grund til at kvinder skal træne anderledes end mænd. Det er en udbredt misforståelse, at der er noget som hedder ”kvindeprogrammer”. Frygten for at blive for stor er samtidig 100 % ubegrundet. Kvinder har ikke det fysiologisk make-up til at blive kæmpestore. Når man ser store bodybuilder kvinder, så skyldes det misbrug af anabolske steroider. Så du kan sagtens følge et almindeligt standard program.

Det er klart, at når man kommer ud over begynder stadiet, så begynder mange unge mænd at fokusere på områder som kræver ekstra vækst, og her fokusere mænd typisk på ting som bryst og arme. Her har kvinder måske andre prioriteter. Mange kvinder går ikke så meget op i arme, og men mere i mave, balder og lår. Og det er også helt fair. Det kan man tilpasse i takt med at man får mere erfaring. Men når man lige er startet ud med styrketræning, så er det en god ide at følge et godt grundprogram, som eksempelvis “Back to basics”, og få styr på teknikken i de basale øvelser.