cvgirlwithball

Kosttilskud imod DOMS?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

Min mand lider meget af muskelømhed efter træning. Findes der nogen form for kosttilskud der kan mindske dette. Skal lige siges at han pga. hjertearytmi får betablokkere. Har det mon indflydelse på hans massive ømhed?

Svar:

Der er faktisk undersøgelser som viser, at man har mindre DOMS (muskelømhed), hvis man indtager BCAA (forgrenede aminosyrer) i forbindelse med træning. Hvis man vil være sikker på at være dækket helt ind, så kan man tage 5 gram BCAA inden træning, og en whey proteinshake lige efter træning. Det burde have en positiv effekt på graden af DOMS.

Det er også værd at overveje om din mands træningsprogram er for hårdt til hans niveau. Hvis han har ekstrem muskelømhed efter hvert træningspas, så kunne det tyde på at workloaden er for stor. Normalt hænger det nemlig sådan sammen, at ømheden gradvist bliver mindre henover ugerne, når man vender sig til et nyt program. Hvis ømheden bliver ved med at være særligt udtalt, så kunne det pege i retning af at ens program er for krævende i forhold til det niveau man befinder sig på. Det er selvfølgelig svært at sige noget konkret om dette, når vi ikke kender noget til din mands træningsprogram, og andre relevante faktorer som alder, træningserfaring osv.

Nu har vi godt nok ikke læger tilknyttet vores ekspertpanel, men jeg tvivler stærkt på at beta-blokkerne spiller en rolle i forhold til muskelømheden, men det var da værd at spørge jeres egen læge om netop dette.