cvepicstrong

For meget brysttræning?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

Jeg træner bryst 2 gange om ugen hvor jeg træner 4 øvelser med 6 sæt og 10 reps i hver hvor jeg starter med fx 15kg også 20 også 25 også 25 igen og 20 og til sidst 15 kg igen. Er det en god eller dårlig måde at træne brystet på? Trænede dog før med 3 sæt 10 reps i hver øvelse med samme vægt men har fået at vide den anden metode er bedre og man får mere markering og størrelse ved brystet?

Svar:

24 sæt brysttræning 2 gange i ugen er lige i overkanten for en person med din erfaring (at dømme ud fra det kg antal du nævner). Der er absolut ingen grund til at lave 4 brystøvelser, når man ikke er stærkere end du er. Du bør holde dig til det basale. Bænkpres, en incline presseøvelse, og måske lidt dumbell flyes, og så er du dækket rigeligt ind hvad angår brysttræning.

Hvad angår din sæt/rep struktur, så vil jeg faktisk mene din gamle fremgangsmåde var bedre. Det er altid bedst, at komme hurtigst muligt op på ens worksets. Jo flere sæt man laver med lavere vægte, jo mindre vægt kan man håndtere på top sættene. Der er absolut intet magisk i en pyramide struktur. Tværtimod. Du kan dog godt øge antallet af sæt en smule, hvis du mener dine 3 sæt x 10 reps ikke var nok. Der sker ikke noget ved at øge det til 4-5 sæt x 10 reps i hver øvelse, hvis du vel at mærke skærer dit øvelsesantal lidt ned.

Og så bør du være opmærksom på, at markeringer ikke er noget man kan træne sig til. Markeringer er noget som opstår som et resultat af ens arbejde i køkkenet. Jo lavere fedtprocent man har, jo flere markeringer får man. Det er ikke noget man specifikt kan træne sig til.