spl11

Træne hver muskelgruppe 1 gang i ugen

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

Hvis man kun træner tre gange om ugen og derved kun rammer hver enkelt muskelgruppe én gang om ugen, er det så ikke bedre at træne bryst og biceps samme dag og ryg og triceps næste dag, så man trods alt stadig rammer biceps lidt, når man træner ryg og rammer triceps lidt, når man træner bryst og derved på en måde rammer muskelgruppen 2 gange om ugen?


Svar:

 

Jeg ved godt at mange pro bodybuildere kun rammer hver muskel 1 gang i ugen. Men for langt de fleste motionister som ikke har mange års erfaring, og som ikke fylder sig med et bredt sortiment af doping, så er det ikke vejen frem. Stort set alle meta-undersøgelser som omhandler frekvens i forhold til styrketræning, konkluderer at det er mest effektivt at ramme hver enkelt muskelgruppe 2-3 gange i ugen. Så har du kun 3 dage om ugen hvor du kan træne, så er fullbody klart den bedste løsning for dig.

 

Du kan godt skabe noget overlap ved at fordele musklerne på den måde du nævner, men det vil kun give overlap i forhold til biceps og triceps. Frekvensen på ryg, bryst og ben vil stadigvæk være alt for lav. Jeg vil anbefale dig at du holder dig til fullbody, indtil du har mulighed for at træne flere dage om ugen.