abbn04

Styrketræning i forbindelse med cut

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

Jeg er helt tosset med jeres artikler, og har læst meget af jeres rådgivning!

Min situation er at jeg gerne vil blive mere markeret, til dette er svaret jo nogenlunde simpelt: altså indtage mindre end man forbruger. Men hvad med min træning ved siden af? Jeg vil jo helst ikke miste muskelmasse ved at indtage for lidt kalorier.

Så mit spørgsmål er: hvordan får jeg mest ud af min træning, med fokus på at blive mere markeret.

– hvor meget cardio skal jeg dyrke, og hvor mange gange om ugen skal jeg “styrketræne”?

– hvad med kosten? jeg har meget protein pulver stående, men dette indeholder jo mange kalorier, men selvfølgelig også mange proteiner.

Svar:

Du bør sørge for at fortsætte din vægttræning som du hele tiden har gjort. Du skal ikke sættene antallet af dage ned, hvor du styrketræner, og du skal ikke ændre i sæt eller rep antallet. Den træning man har brugt til at skabe muskelmassen, er ofte også den bedste til at vedligeholde massen. Små ændringer er okay, men store ændringer vil ofte betyde en nedgang i muskelmasse, da kravene mindskes. Så fortsæt i nogenlunde samme spor rent styrketræningsmæssigt.

Hvor meget kardio du skal smide ind i programmet afhænger af flere faktorer. Kardiotræning har den fordel, at du ikke behøver at skære så meget i kosten. Vær dog påpasselig med at lave for meget kardiotræning i starten. Så er det bedre at øge mængden af kardiotræning hen imod slutningen af dit cut, hvor man skal af med det sidste ”stædige” fedt. For megen kardiotræning vil have en katabolsk effekt, og når målet er at bibeholde sig meget muskelmasse som muligt, så er det vigtigt at dosere det korrekt. Hvor meget der er for meget afhænger af den enkelte. Men en halv times kardio hver dag går du ikke galt i byen med. Så kan du øge det til 45-60 minutter hen imod slutningen.

Det er selvfølgelig vigtigt, at du har styr på kosten hvis du vil smide det overflødige fedt. Og her er proteinpulver et ganske fint supplement. Protein er vigtigt i forbindelse med cut, da det har en muskelbevarende effekt. Så det er ikke her du skal skære. Du bør primært skære i dine kulhydrater, med mindre du har et meget højt fedt indtag.