abbn08

Er jeg overtrænet?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

Jeg har trænet 1.5 – 2 måneder. Mandag: bryst, skuldre og triceps. Tirsdag: Ryg, biceps og mave. Onsdag: ben. Torsdag: samme som mandag. Fredag: samme som tirsdag. Og så pause lørdag og søndag. Tager 5 sæt 6-8 gentagelser i hver øvelse, og skal siges hver gang jeg skal tage den 8. gentagelse så det lige før jeg skider i bukserne. Og holder 2-3min pause mellem hvert sæt. Men jeg syntes jeg er begyndt at få svedeture. Selvom jeg bare sidder og laver ingen ting, så kan jeg lige pludselig godt få en svedetur, og så kan jeg godt ligge 30-60 minutter inden jeg sådan rigtig falder i søvn.

Ved ikke om jeg allerede er overtrænet, eller om kroppen bare indikerer at jeg træner for hårdt?

Men syntes ikke jeg er faldet i præstation, det går stadig fremad, men er bleven lidt bange for om jeg overtræner siden jeg er begynde at svede meget mere, og får svedeture, og så jeg kan ligge 60 minutter hvor jeg bare vender og drejer mig inden jeg falder i søvn.

Skal siges jeg får cirka 7-9 timers søvn, går i seng klokken 22:00-23:00 og står op klokken 7:00,
så ved ikke om det er derfor jeg har problemer med at falde i søvn?

Svar:

Du er med garanti ikke overtrænet. Så ville du have langt flere fysiske og psykiske symptomer, og din præstationsevne ville også være ramt hårdt. Du kan dog godt være svagt ”overreached”. Overreaching er et forstadie til overtræning, og typisk kendetegnet ved en svag nedgang i præstationsevnen, samt milde symptomer på overtræning. Hvis du er overreached, så burde 1-2 ugers lettere træning fikse problemet.

Det er dog ikke umuligt, at forklaringen skal findes et andet sted. Mange har problemer med at sove når det er sommer, og forøget svedtendens er jo typisk forbundet herved. Derudover har folk som træner hyppigt ofte forøget svedtendens. Ikke kun fordi kroppen bliver bedre til at køle sig selv ned, men også fordi man konstant går rundt med en højere forbrænding, pga. efterforbrændingseffekten. Det kan godt have den konsekvens at man sveder lettere efter et hårdt træningspas.