abbn10

Virker kreatin?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Hej Bodylab,

Nu har jeg læst meget omkring kosttilskud som er ”hyped”, og i sidste ende bare er spild af penge. Jeg kunne godt tænke mig at prøve kreatin, da jeg har hørt meget godt om det. Men jeg er bare i tvivl om det bare er endnu et af de kosttilskud som lover mere end de holder. Er det værd at prøve kreatin, eller er det bare penge ud af vinduet?

Svar:

Det er fornuftigt at have en kritisk tilgang til kosttilskud, da der findes rigtigt mange kosttilskud på markedet som lover mere end de kan holde. Specielt blandingskosttilskud, som indeholder en lang række ingredienser i ret små doser har det med at love ting de ikke kan holde.

Men lige netop i forhold til kreatin, er der tale om et af de mest gennemtestede kosttilskud på markedet, og effekten er ekstremt veldokumenteret. Kreatin har en positiv effekt på muskelmasse, styrke og hurtighed.

Det skal dog nævnes, at visse personer er det man kalder ”non-responders”. Det vil sige personer som enten reagerer dårligt på kreatin, eller som slet ikke opnår en positiv effekt. Man anslår at cirka 30 % af dem som anvender kreatin er ”non-responders”. Man mener det skyldes, at visse personer fra naturens side har et meget højt indhold af kreatin i deres muskler, og derfor ikke oplever den samme præstationsmæssige fremgang som andre gør.

Men jeg vil da helt klart anbefale dig at prøve kreatin. Det gode er, at kreatin er et relativt billigt kosttilskud, og er man ”non-responder”, så finder man hurtigt ud af det.