beltbig1

Styrketræning med eller uden bælte?

Bedøm artiklen:
1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Skrevet af

Fik for et halvt år siden konstateret at jeg har “beskadiget”/dårlige ryghvirvler i min lænd. Jeg dyrker styrketræning 3-4 gange om ugen og det har jeg gjort i et par år, og derfor træner jeg efterhånden et hårdt og tungt træningsprogram. I mange træningsøvelser støtter jeg ryggen med et bælte f.eks. i squat, dødløft og ved andre tunge løft.

Fornyelig hørte jeg så fra en at jeg ikke skulle bruge træningsbælte i squat, da jeg så ikke ville få styrket min lænd ordentligt, og derfor træne med mindre vægte for at få de muskler med som skal støtte lænden. Kan godt se fornuften i det, men da hele kroppen gerne skulle følge med udviklingen mener jeg ikke jeg skal kompensere på de punkter. Træner min lænd 2-3 gange om ugen på træningsbold og goodmornings med mange reps (bold dvs. med 20-30 reps og goodmornings med 12-15 reps).

Så skal jeg fortsætte med bæltet eller ligge det på hylden?

Og et lille ekstra spørgsmål: Da jeg fik konstateret at jeg havde nogle beskadiget hvirvler, sagde lægen at det godt kunne være skyld i at fingre og tæer sover. Og mine tæer og fingre sover hurtigt når jeg spinner og roer. Er der nogle udstræknings øvelser som kan hjælpe på dette, eller kan det være noget helt andet end lænden der gør det da det nogle gange føles som om at der ikke kommer blod nok ud i de områder?

Svar:

Hvis du har problemer med lænden er det en ganske god ide at droppe bæltet. Din core styrke bliver meget bedre, når du laver dine øvelser uden bælte. Når det er sagt, så er det okay at bruge bælte på meget tunge sæt. Hvis du fra tid til anden leger med lave gentagelser nede omkring 1-3, så har bæltet en vis berettigelse. Men i størstedelen af din styrketræning er det en god ide at droppe bæltet.

Hvis dit problem sidder i lænden, så er det ikke derfor dine fingre sover. De nerver som innerverer dine arme, hænder og fingre kommer ikke fra lænden, så forklaringen skal findes et andet sted. Det kan være forklaringen på at dine tæer sover, men når du samtidig har problemer med fingrene, så tror jeg måske forklaringen er en anden. Jeg har dog ikke den fornødne medicinske kompetence til at forklare dig hvor problemet eventuelt kunne ligge, så du bør nok bede din læge om en henvisning, hvis han ikke kan give dig en forklaring, og hvis du føler det er et meget stort problem. Men hvis vi antager at dit problem med tæerne skyldes dine problemer med lænden, så vil udstrækning næppe have nogen effekt, da problemet udspringer fra nerverne omkring de “defekte” ryghvirvler.